“Det Sagtmodige Folk” er en selvstændig fortsættelse af “De Onde Kræfter”.
Året er 2029 og nu, tyve år efter flugten fra hovedlandet, sidder Otto Steiner i sit fyrtårn på Hesselø og gør status.
Radiostationen “Den Frie Stemme” har været en verdensomspændende succes, men den snigende islamisme har nu nået et punkt, hvor indførelse af kalifatet kun ligger få år ude i fremtiden, hvis der ikke bliver grebet ind.
Fra uventet side får han tilbudt nærmest ubegrænset støtte, og i dagene omkring sin 80-års fødselsdag tager han den endelige beslutning om at befri sit land fra muslimernes kvælertag.
Sammen med en trofast flok af ligesindede drager han til Fanø, hvor han opretter hovedkvarter i sit barndomshjem, Kaptajnsgården, der gennem årene er blevet omdannet til en pindsvinestilling.
Nu skal det danske folk vækkes af sin dvale og den væbnede modstand tage sin begyndelse.
Men langt ude i Nordatlanten har århundredes orkan sat kurs mod Danmark.







